Guide: 5 Pro-tips til perfekte billeder med dit Flicks kamera
Share
At skyde med et Flicks kamera er designet til at være simpelt. Du peger, du klikker, du har et minde.
Men fordi Flicks er bygget til at efterligne det analoge look, kræver det en smule mere "finesse" end din iPhone, der retter alle fejlene for dig automatisk.
Vil du undgå slørede billeder og sikre dig, at "Retro"-filteret sidder lige i skabet hver gang? Her er de 5 gyldne regler, som alle Flicks-ejere bør kende.
1. "Statue-reglen": Undgå slørede billeder
Dette er den absolut vigtigste regel. Fordi Flicks arbejder med lyset på en mere naturlig måde, skal du have en rolig hånd. Mange kommer til at sænke kameraet, lige idet de har trykket på knappen. Det giver rystede billeder.
-
Pro Tip: Hold kameraet så stille som muligt i 3 sekunder før du tager billedet, og 3 sekunder efter. Tænk på dig selv som en statue. Det sikrer, at linsen når at fange lyset skarpt, før du bevæger dig igen.
2. Brug solen som din bedste ven (når du er ude)
Når du skyder udendørs, er lyset din maling. En klassisk begynderfejl er at tage billeder mod solen. Det gør dit motiv helt mørkt (modlys).
-
Hvad skal du gøre? Vend dig om! Sørg altid for at have din ryg mod solen, så sollyset rammer det eller dem, du tager billedet af. Det får farverne til at poppe og giver den der lækre, varme sommerglød.
3. Find din favorit: Sådan bruger du de 3 filtre
Dit Flicks kamera er født med 3 forskellige indbyggede filtre, der giver hver sin stemning. Du skifter mellem dem på den lille knap ved siden af den lille skærm.
Eksperimentér gerne med dem alle, men vi anbefaler især at bruge "Retro"-filteret. Det er det filter, der er skræddersyet til at give præcis den samme nostalgi og farvetone, som du kender fra klassiske engangskameraer.
4. Husk blitzen!
Flicks har en indbygget blitz, og den er ikke kun til pynt. Er du indendørs til en fest, eller er solen gået ned? Så skal du bruge blitzen. Uden den bliver analog-lignende billeder ofte for mørke og grynede. Du indstiller blitzen bag på kameraet – tænd den hellere en gang for meget end en gang for lidt.
5. Det hemmelige trick: Få styr på datoen
Kender du det med at lægge billeder over på computeren, og så ligger de i helt tilfældig rækkefølge? Det sker, hvis datoen i kameraet ikke passer.
-
Sådan gør du: Hold knappen med et "M" i bunden af kameraet inde.
-
Nu kan du se datoen på den lille skærm.
-
Brug + og - knapperne til at indstille den korrekte dato.
Det tager 30 sekunder, men det gør, at alle dine minder lander perfekt sorteret i din kamerarulle, når du overfører dem. Det er guld værd, når du skal finde billederne fra Roskilde om 2 år!
Klar til at skyde løs? Nu er du klædt på til at få det maksimale ud af dit kamera. Gå ud og fang øjeblikket! Mangler du stadig et kamera? Find din favoritfarve her: Flicks kamera.